April-update fra Brønshøj

Godaften herinde på Budget & Balance.
Som flere gange før har det været en længere periode, hvor mit fokus har været andre steder end på Budget & Balance.
Det er heldigvis den frihed man har, når man skriver for sin egen skyld.

Skriv, skriv, skriv…

Der er flere ting, jeg har lyst til at fortælle, og vi kan jo starte med lige netop det: At skrive for sin egen skyld.
Jeg ved egentlig ikke, om jeg har nævnt det før, men med undtagelse af de sidste 3-4 år, har jeg altid elsket at skrive i min fritid. Overvejende skønlitteratur.

De seneste år har det ikke gjort mig glad. Skulle jeg skrive, skulle det også være godt skrevet, og helst også intelligent, vigtigt og varieret. Alle de krav gjorde det efterhånden sværere og sværere at nyde det. Indtil nu!
Jeg besluttede, at hvis jeg skulle skrive, skulle det IKKE være velformuleret eller interessant at læse. Eneste krav var, at jeg skulle have lyst til at skrive det. Og med ét åbnede den verden sig for mig igen, hvor alle mulige historier venter på at fortælle sig selv. Det er en fantasiverden jeg har haft, så længe jeg kan huske.
Og det gør mig nærmest lykkelig, at jeg har fået adgang til den igen!

Once a nurse….

Næste opdatering handler om den virkelige verden.
I september sagde jeg endefyldigt farvel til sygeplejen, da jeg begyndte på et studie indenfor kommunikation og sprog. Eller det troede jeg. Det sidste jeg havde forestillet mig var, at jeg kunne ombestemme mig, for arbejdet som sygeplejerske stod mig LANGT ud af halsen.
Imidlertid opdagede jeg, at de ting jeg virkelig brænder for, blev ved med at føles interessante.
Faktisk så interessante, at når jeg talte om dem, følte jeg mig helt levende og inspireret. Jeg kom frem til den erkendelse, at måske er jeg ikke færdig med sygeplejen, men jeg skal nok finde en anden måde at arbejde som sygeplejerske på i fremtiden.

Så lige nu arbejder jeg fuldtid indtil september, hvor jeg starter på kandidatstudiet i sygepleje.
Som alle andre kandidatgrader, er der tale om en 2-årig akademisk overbygning. Det vil gøre mig i stand til at varetage en bred række forskellige funktioner, fx som underviser på sygeplejestudiet, indenfor forskning eller kvalitetsudvikling og oplæring på fx hospital, i hjemmeplejen etc.

Baby


Vigtigst af disse ting er dog den sidste, nemlig at jeg har besluttet mig for at forsøge at blive mor. Det har været et ønske i årevis, men mit liv har de sidste 6 år har været så kaotisk, at jeg har haft nok at gøre med at forsøge at komme ovenpå med forstanden i behold. Og så var jeg jo gået i gang med studiet, og projekt baby var der ikke plads til lige nu.

Indtil jeg forstod, at der ikke nødvendigvis kommer et godt tidspunkt nogensinde, og det er virkelig mit højeste ønske at blive mor til et barn. Langt hen ad vejen har denne indsigt haft betydning for alt andet. Det øjeblik jeg stod ved, hvor vigtigt projekt baby er; det øjeblik faldt en del andre ting på plads. Pludselig lagde alle de andre drømme, pligter, forhåbninger og planer sig lidt ind i en slags rangeret orden. Pludselig kunne jeg meget nemmere mærke, hvad der er vigtigt for mig.
Så…. Den korte historie er, at den drøm nu er noget, jeg arbejder på at få opfyldt.

Hvad med økonomien?


Når det kommer til det økonomiske, er tingene lidt som det plejer, og så alligevel ikke.
Da Budget & Balance i sin tid så dagens lys, havde jeg et indtrængende ønske om at få overblik, mindske impulskøb og overforbrug og skabe et mere solidt, økonomisk fundament. Det er sådan set stadig mit mål.

Mine økonomiske vaner er som altid en pendulering mellem at miste kontrollen lidt og så i den modsatte ende at komme til at kontrollere lidt for meget. Jeg har efterhånden accepteret, at det måske altid vil være lidt frem-og-tilbage. Udsvingene bliver mindre, og fundamentet tydeligere. Fx står jeg ikke længere i den situation, at en uventet regning kan vælte hele læsset. Der bliver ikke brugt ned til sidste krone længere, og jeg tæller ikke dage (og timer…!) til den næste lønudbetaling.

På den anden side er jeg fortsat ikke særligt god til at spare op.
Kigger man på det sort-på-hvidt, så stiger mit forbrug simpelt hen bare, hvis der er et overskud af penge. Til gengæld er der tale om lidt anderledes forbrug end førhen.
 Siden midten af december har jeg fx brugt minimum 330 kr om ugen på kiropraktor. Nogle uger det dobbelte, udover tilkøb at træningsredskaber og grundig og jævnlig vejledning i genoptræningsprogram.
Det er faktisk stort set de bedste penge, jeg nogensinde har brugt: Jeg har ikke særligt ofte ondt i ryggen længere (efter arbejdsskade i 2020), og selv generne efter et (aldrig behandlet) piskesmæld i nakken fra 2008 er i massiv fremgang.

Det ville også føles godt med en solid nødopsparing (som stadig er målet, hehe), men det føles vidunderligt ikke at have ondt (og have bedre mobilitet, bevæge mig meget mere, tabe mig, kunne mærke min krop, kunne passe et arbejde uden begrænsninger osv).


Nu og her…

For ikke lang tid siden gik det op for mig, at mine økonomiske vaner igen var begyndt at skride lidt. Det er sædvanligvis også det, der får mig herind igen (samt på instagram), hvis jeg har holdt en længere pause. Mon ikke jeg ender med at skrive lidt herinde igen den næste tid? 
Lige nu handler det om at lave og holde en madplan og så faktisk sætte ret hårdt ind på tankeløst eller unødvendigt forbrug. Da jeg pludselig indså, at jeg slet ikke havde nok sparet op til sommerens planer (vielse, bryllypsrejse og studiestart), blev jeg lige ramt af panik. Den er nu afløst af planlægning, og derfor kommer de næste måneder til at handle rigtig meget om arbejde og om at bruge mindst muligt, så der kan smides en masse penge til side. Stay tuned – du kan være sikker på, at hvis det går godt, så skal jeg nok skrive om det, hehe.

God aften 🙂