Ugens spørgsmål: Hvad er et liv i balance?

“Så nu er du startet i terapi hos mig. Hvad er det, du ønsker at opnå?”
“Jeg ønsker bare et liv, hvor jeg har mere indre ro, og hvor jeg ikke bliver så oprevet eller påvirket af alle andre, hvor jeg bare kan mærke mig selv og ikke hele tiden har så store udsving.”
“Hvad føler du, hvis jeg fortæller dig, at livet aldrig bliver sådan? At du ikke kan undgå udsving og stærke følelser?”

Nogenlunde sådan forløb den første del af samtalen med en meget dygtig psykoterapeut, jeg tidligere havde et forløb hos.
Hendes spørgsmål fik mig til at bryde ud i  gråd. Hvad fanden? Jeg havde dette indre billede af ‘mental balance’ som en (opnåelig) tilstand af ligevægt, af indre ro og velregulerede følelser, og det føltes sårende, at hun ikke mente, jeg kunne opnå det.
Siden fik jeg den tanke, at det måske ikke kun gjaldt mig, men at hun mente helt generelt. Uanset hvad forfulgte hendes ord mig i mange år efter.

Men siden har jeg ændret mit syn på, hvad balance er. Jeg tror ikke længere på, at balance bare er en tilstand på midten af skalaen med total ligevægt og zen. Jeg tror, balance er både-og; en konstant bevægelse mellem modsatrettede følelser, men samtidig også evnen til at komme tilbage på midten.

Tror jeg, at målet er…
…ALDRIG at bruge for mange penge?
…ALTID at indtage færre kalorier end jeg forbrænder?
…at have indre ro KONSTANT?
…at jeg PÅ INGEN MÅDER eller NOGENSINDE siger noget, der er nedern eller for meget?

Nej. Jeg har accepteret, at livet – og jeg – består af udsving. I følelser, i vilkår, i relationer og så videre. Men jeg formår langt de fleste gange at slibe hjørnerne af, punktere de overvældende følelser, tilgive mig selv en dårlig handling eller bare sige “pyt”… Og så har jeg lært ‘at sove på det’. Strengt taget er udsvingene lige så store som altid – men jeg har lært at tage magten fra dem.

Jo, jeg har stadig trangen til at bruge super mange penge på nye, spændende ting – men forskellen fra tidligere er, at jeg ikke handler på det lige så ofte, eller at jeg behovsudsætter eller finder alternativer.

Jo, jeg kan stadig bestille (og indtage) en hel pizza, hvis jeg er virkelig fuld, træt eller stresset. Men jeg slår ikke mig selv i hovedet over det længere…. og 9 ud af 10 dage spiser jeg meget sundere.

Jo, jeg kan blive så følsom over ting andre siger eller gør, at det kan påvirke mig en hel dag, og hvor jeg næsten ikke kan være i det. Men jeg er bedre til at tage det som det er, sige “okay, i dag er bare en dårlig dag”, og så vågne op med et helt andet humør dagen efter.

Jo, det har stadig betydning for mig, om folk kan lide mig. Men jeg kan og vil ikke bruge min tid eller tankevirksomhed på at overbevise nogen om, at jeg er et rart menneske – jeg kan ikke gøre noget ved det, hvis de ikke er enige,  så jeg vælger simpelt hen at slippe tanken.

Hvordan ser balance ud i dit hoved?
Jeg er virkelig nysgerrig på, hvordan du forestiller dig balance eller et balanceret liv, fordi jeg altid har tænkt, at balance var en tilstand man opnåede – i modsætning til kaos. Og hvis jeg opnåede balance ville jeg – underforstået – have orden i mit liv, intet ville rode, mennesker respekterede mig og vi ville aldrig have konflikter.  So please tell me, hvad er et liv i balance?