Mindre budget, mere balance
De sidste måneder har jeg været mindre aktiv på bloggen og instagram. Der var pludselig noget, der forandrede sig, og jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvad det var. Til at starte med troede jeg, at jeg var ved at miste min motivation. Men nu forstår jeg, at det ikke er det, det handler om. Det er ikke min motivation, der svigter. Det er min motivation, der forandrer sig. Her kommer et blogindlæg om nogle af de (for mig) ret fede erkendelser, der fylder for tiden…
______
Indtil videre har jeg tænkt så meget over, hvad jeg gerne ville gøre eller “burde” gøre, men jeg glemmer ind i mellem at tænke over, hvad jeg egentlig vil. Og allerede kan.
Jeg har brugt så lang tid på at sammenligne mig med og finde inspiration hos andre instagrammere, at min målestok for succes har handlet mere om andres mening og måder at gøre det på end mine egne. Men med det har jeg erfaret, at jo mere jeg presser på for at passe ind og skabe samme resultater som alle andre, desto mindre opnår jeg. Altså udover at føle mig utilstrækkelig.
Akkurat ligesom at min skiftende vægt og spiseforstyrrelse har rod i gamle, gamle ting, er mine pengevaner uløseligt forbundet med mine tidligere udfordringer med psykisk sundhed. Det har vist sig, at det ikke nytter noget bare at presse på, for det medfører altid en modreaktion; at jeg giver slip og mister kontrollen og ansvaret.
Når man ikke kan se skoven for bare træer
Hele 2021 har handlet om egenomsorg, i øvrigt helt uden at det var planlagt. Det blev bare sådan. Jeg har det bedre i min krop, end jeg nogensinde har haft det. Også selvom jeg vejer +25 kg over min påståede “normalvægt”. Jeg har faktisk også mere ro i min økonomi, end jeg nogensinde har haft som voksen. Også selvom jeg stadig har et overforbrug og virkelig sparer laaaangsomt op.
Men det er som om, jeg helt har overset det, fordi jeg har haft så travlt med at skulle gøre det alle andre gør. Jeg kaster mig ud i den ene måde efter den anden, hvorpå jeg kan bevise, at jeg kan hvad jeg vil. Alt i mens har jeg glemt at kigge på, at jeg faktisk langt hen ad vejen allerede gør det!
Nej, jeg har ikke et budgetskema, der stemmer 100%. Jeg har ikke sinking funds. Min opsparing er lille. Jeg bruger stadig for mange penge. Jeg bliver alt alt for glad, hver gang der tikker penge ind på kontoen. Og så forelsker jeg mig jævnligt i dyre ting, jeg nærmest ikke føler, jeg kan undvære 🙂 …Men jeg forgælder mig ikke, jeg får betalt mine regninger, og mest af alt fylder penge bare ikke særligt meget lige for tiden. Det er rart.
Ideal vs realitet
Jeg tror, jeg er nødt til at gøre op med de idealer, jeg hele tiden prøver at leve op til. Ja, jeg ville gerne være super-minimalisten eller hende, der tabte sig 25 kg og fandt den evige lykke (håber du fornemmer ironien) eller den økonomisk uansvarlige, der vendte sit liv rundt og blev millionær. Ja, jeg synes, jeg burde dedikere al min tid og mine ressourcer til en bedre økonomi, blive mere bæredygtig, være bedre mod dyr og opnå vilde ting, som andre vil blive imponerede over eller inspirerede af. Men jeg er bare ikke hende. Jeg er et fuldkommen almindeligt menneske, der måske for første gang er begyndt at leve sit liv for sig selv.
Min krop har det godt, jeg har det godt, jeg har tag over hovedet og en plan for min drøm om at skifte karriere. Mine brødre har det godt, det er snart forår, jeg skal i sommerhus med min kæreste, og jeg skal planlægge bryllup. Jeg ved ærligt talt ikke hvad mere, jeg skal bede om?
Så efterhånden er jeg faktisk ved at være klar til at slå op med mine egne forventninger til, hvad jeg “bør”. Jeg vil meget hellere bruge tid på at tale om billige madplaner, bryllups-stuff, flotte håndskrevede notater (det er sådan noget, jeg går ret meget op i!), pæne kalendre, masser af strik, overnatning i naturen, indretning i mit hjem og – så – videre… 😀