Mit købestop-op går ikke helt efter planen, men…

Nu er der gået to ud af tolv uger af min minimalisme-udfordring.  Der er flere mennesker, som kender mig privat, der også kender til min budget og balance-profil på instagram, så der bliver spurgt ind til mit købestop-op, som er den største del af min minimalismeudfordring. Det korte svar er: Ikke efter planen.

Med andre ord: Det går ikke efter hensigten, hvilket var at bruge så få penge som muligt og have så få købedage som muligt og kun bruge penge på det strengt nødvendige. Til gengæld går det langt over forventet, hvis man kigger på formålet. Mit formål er nemlig at få en opsparing, få bedre styr på prioriteterne i mit liv (økonomiske såvel som mentale), minimere rod og mængden af ting og meningsløst forbrug.

Udover nødvendigheder og det i øvrigt tilladte forbrug, har jeg brugt penge på at reparere mine ejendele samt aktiviteter, der giver mig livsglæde, mening og motion. Når jeg nu ikke skal ud at bruge penge på alt muligt random, er der pludselig opstået en følelse af prioritering. Selvfølgelig giver det mening at bruge penge på en dansetime i hiphop – noget jeg i øvrigt har forsøgt at finde modet frem til at gøre i mere end to år. Selvfølgelig giver det mening at bruge penge på at leje en badmintonbane sammen med Den Rødhårede, så vi kunne spille mod hinanden her i weekenden. Selvfølgelig giver det mening at bruge penge på at få fikset min mac i stedet for at købe en ny  – noget jeg reelt kunne finde på at overveje og gøre før i tiden. Desuden har jeg ikke rørt pengene på min opsparing, og der er heller ikke udsigt til, at jeg får brug for det.

Så jeg synes faktisk, at mit købstop-op går rigtig godt. Og ja, der er også utallige eksempler på, at jeg stadig bruger penge på en måde, der hverken er efter hensigt eller formål. Men jeg er indstillet på, at dette er en en cykeltur med støttehjul, og det vil tage mig tid at lære at køre uden. Det er +10 års dybt forankrede vaner, jeg skal omkode. Selvfølgelig tager det tid. Det har jeg det helt okay med.

I øvrigt er jeg virkelig stolt over, at jeg tog til den dansetime. Jeg syntes, det var enormt svært, og jeg er overrasket over, at niveauet er så højt i en begynderklasse. Desuden var jeg ikke sikker på, at stilen 100% var mig. Men i denne kommende uge tager jeg til flere prøvetimer, og så håber jeg på, at jeg finder det helt rigtige match. Det har taget mig SÅ langt tid at blive modig nok til at tage med. “Jeg er for tyk. Jeg er for gammel. Jeg kan jo ikke finde ud af det”, osv. Især den med at være for gammel, har virkelig præget mig. Hvilke 33-årige voksne kvinder tager til en begynder-time i hiphop? Well, jeg gør, i hvert fald 🙂