Tag ansvar for dig selv – det er et privilegie <3

I 2017 blev min far syg. Kort tid efter indså jeg, at om jeg så fik alle penge i verden til min absolutte rådighed, ville det ikke kunne gøre ham rask. Han døde fire måneder senere. Jeg lærte, at der er vilkår, som vi under ingen omstændigheder kan ændre. Man kan i sandhed blive magtesløs. Men jeg forstod pludselig også, at når vi så rent faktisk HAR et valg, så er det et privilegie.

Det kan godt være skræmmende at stå med ansvaret selv. For eksempel når vi taler om at tage ansvar for sine vaner. Har man selv ansvaret, er der heller ingen andre at bebrejde, hvis man fejler. Men her er den gode nyhed: På den anden side betyder det også, at man KAN gøre noget. At man HAR et valg. At der ER potentiale for at ændre noget.

De sidste mange dage har jeg skrevet om min minimalisme-udfordring, som startede i dag! Jeg har kastet mig ud i at tage ansvar for mit overforbrug gennem lang tid. Alle mine “gode” undskyldninger – og der er mange! – overdøves at den issyleskarpe erkendelse af, at der virkelig ikke er andre end mig, der kan ændre på det.
Først er den tanke ubehagelig. Mit ansvar? Ugh!
Men den næste tanke er lettelse over, at jeg reelt har muligheden. Jeg er ikke magtesløs. Jeg er ved godt helbred og kan gå på arbejde og tjene penge. Jeg er ikke i bundløs gæld. Jeg har mange mentale og relationelle ressourcer. Jeg HAR faktisk muligheden for at ændre mine vaner.

Min fars død – og siden min mors, min stedmors og min tantes – har mange gange efterladt mig fuldkommen magtesløs… Og ud af den er vokset en taknemmelighed frem, jeg aldrig havde troet mulig. Livet er bestemt ikke lettere at være i, men jeg er mere taknemmelig end nogensinde før for de ting, jeg faktisk har. Mine brødre, min elskede, mit helbred og så videre. Den taknemmelighed gør det nemmere at tage ansvar for de ting i mit liv, der ikke fungerer.