Selvtillid en torsdag aften

Gennem de seneste dage har jeg opbygget mere selvtillid overfor min minimalisme-udfordring. Sandheden er, at i mine to år med @budgetogbalance har jeg – på trods af at have opnået mange små sejre – ikke så meget selvtillid overfor min egen formåen. Jeg har set så mange instagrammere opnå vilde, vilde resultater og livsændringer, mens jeg stadig kæmper med helt simple ting som dagligdags-forbrug og impulser efter at købe fucking ting. Det har påvirket min selvtillid og til tider min tro på, om jeg overhovedet kan skabe varige forandringer.

Jeg ved godt, hvorfor det er svært. Et eller andet sted – ret ubevidst- har jeg åbenbart svært ved at “gå glip af” den luksus at bruge penge på lige præcis de ting, jeg har lyst til i dét øjeblik.  Det er svært at forklare så kompliceret et tankemønster simpelt. For det er kompliceret. Der spiller gamle ting ind i følelsen af ‘ikke at have råd til’ noget. Og gnkendelsen af aldrig at have råd til noget “ekstra” som barn.

Jane Ibsen Piper, @projecthandmade, som jeg har nævnt i de sidste indlæg, skriver i sin bog, Den lille guide til opsparing, om…. hvad hedder det nu… pengehistorier? Uanset hvad ordet er, handler det om vores minder, oplevelser, forestillinger og tanker om penge. Voksede vi op i en familie, hvor man talte om penge? Var der skyld forbundet med at bruge penge? Have penge?
Jeg er ikke særligt bevidst om mine egne pengehistorier. Når jeg læser, at det er en god ide at blive bevidst om mine egne pengehistorier ifht at kunne ændre mine nuværende pengevaner, bliver jeg altid lidt arrogant: “Ja, jeg behøver sgu da ikke hænge mig i fortiden. Jeg vil bare videre”. Jeg ved hvordan det føltes ikke at have penge. Altid at have hullet tøj og ikke have råd til nyt. At se mine forældre stressede over gæld. At det føltes som en særlig luksus at bruge penge på en flødeskumskage eller et par nye sko. Men at sætte mig ned og ærligt kigge på, hvad de oplevelser har gjort ved mig og min opfattelse af penge, har hidtil været for svært.

Som sagt er min selvtillid ved at vokse. De næste tre måneder skal være dedikeret til at bruge færre penge, få mere orden i mit liv, få en opsparing, bruge tid på mere meningsfulde ting. Det hjælper mig enormt meget at skrive om mit projekt, for det betyder, at jeg bruger mere energi på at forestille mig, hvordan det skal forløbe.
Jeg vil gerne have styr på mit forbrug. Jeg vil gerne have styr på min økonomi. Jeg vil ikke nøjes med “Ej, men jeg gjorde jo en indsats”. Jeg vil sætte mig for at gøre det bedre – og opleve, at jeg sgu GØR det bedre!

Jeg under mig selv et liv med færre bekymringer og mindre stress. Der er kun én, der kan sørge for, at det sker. Ja, du gættede rigtigt 🙂 Jeg taler selvfølgelig om mig selv. Og tanken om at gennemføre et købestop-op føles… som en udfordring. Men også ladesiggørelig. Det er ikke forestillingen om afsavn der fylder mest. I stedet tænker jeg på – og ser for mig – hvilken sejr det vil føles som, når jeg efter tre måneder er kommet i gang med en opsparing og har bevist overfor mig selv, at jeg kan det, jeg sætter mig for.

På corona-fronten er jeg i kraftig fremgang. Jeg har haft én hændelse med voldsom svimmelhed i dag, men det varede kun en time. Jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde på mandag. Og SE folk! Hvis jeg er frisk nok, skal jeg på lørdag ud at gå et par timer med Den Rødhårede et sted lidt udenfor Roskilde, der hedder Bognæs. Jeg gik der engang med min far, og jeg husker, at hele området vist nok er et fredet fuglereservat. I det hele taget har Den Rødhårede og jeg en drøm om at komme i gang med at vandre i løbet af 2022. Det her bliver begyndelsen. Og jeg glæder mig sådan!