Ukategoriseret

Hvad må jeg så overhovedet bruge penge på?

Måske kender du også til udtrykket købestop? Jeg stødte vist nok på det første gang på instagram på Jane Pipers profil, @projecthandmade. Op til flere gange om året taget hun en måned, hvor hun har et minimalt forbrug og kun bruger penge på det absolut nødvendigste. Udover at spare penge, skulle øvelsen i sig selv også være lidt af en øjenåbner. Jeg har lyttet til podcasts, læst artikler og blogs samt en bog om emnet, men har stadig tilbage at erfare, hvad det kan gøre for mig. Som skrevet i de seneste to indlæg har jeg besluttet mig for at gennemføre tre måneders ”købestop-op” i februar, marts og april. Som beskrevet tidligere kalder jeg det det, fordi det passer bedre til min opfattelse. Jeg ender jo ikke med at holde et totalt købestop – snarere er målet at stoppe op og tage stilling til, om det egentlig er nødvendigt at bruge penge nu, derfor ’købestop-op’.
Morgenens forberedelser startede egentlig ret godt. Jeg var frisk som en havørn og tænkte, at med de nye regler for selvisolation ville jeg da snart være klar til at vende tilbage til verden.  Præcis kl. 11.30 gik luften af ballonen, og jeg har bogstaveligt talt ikke kunne andet end at ligge indtil nu, fordi jeg har været så svimmel og utilpas. Her til aften er jeg imidlertid lidt mere sammenhængende, så nu skriver jeg lidt alligevel 😊

Perioden for mit købestop-op strækker sig henover tre måneder. Fælles for dem gælder nogle generelle regler, jeg har sat for mig selv, mens jeg inden hver enkelt måneds start har nogle mere specifikke regler, der skal tages stilling til.

De generelle regler ser ud som følger:

  • Der skal laves madplan, indkøbsliste, og der må handles ind 1-2 gange om ugen
  • Der må købes dagligvarer såsom mad til madplanen, husholdning, medicin og hygiejneartikler – og kun hvis der mangler… Altså ikke noget med at købe håndsæbe, bare fordi det er på tilbud, hvis jeg allerede ha det herhjemme. Der må også bruges penge på benzin.
  • Der må én gang om ugen bruges penge på et café-besøg. Maks-beløbet pr gang er 80 kr. Jeg tillader mig selv dette, fordi det giver mig sådan en stor glæde at kunne gå på cafe en gang i mellem og sidde at skrive, sippe kaffe til overpris og nyde stemningen fra verden omkring mig. Det har en stor værdi i min dagligdag. Her bliver det bare doseret
  • Der må bruges penge på øvrige nødvendigheder efter at have besvaret følgende spørgsmål:
    • Har jeg brug for den?
    • Kan jeg reparere den?
    • Kan jeg bytte mig til den eller finde et alternativ?
    • Kan den købes brugt?
  • Medmindre der er tale om en nødvendighed, jf forrige, bruges der ikke penge på takeaway, sko & tøj, hobbyartikler, apps eller digitale køb, boligartikler eller…. Suk…. Cola zero. Sidstnævnte har jeg valgt fra, fordi jeg ikke er så god til baaaare at drikke en enkelt cola i ny og næ. Mit cola-forbrug bliver lynhurtigt meget omfattende – og meget dyrt. Jeg tænker, at det er en oplagt post at spare på.

 

De specifikke regler er som sagt nogle overvejelser, der gøres ved starten af hver måned. Der kan jo  sagtens dukke ”lovlige” udgifter op en bestemt måned – det vigtige er, at det ikke bliver en impulsiv eller følelsesbaseret beslutning. Derfor skal den planlægges på forhånd.

  • Er der særlige begivenheder denne måned, der skal sættes penge af til? Her taler jeg om sociale aftaler, der allerede er planlagt, fx en biograftur eller tilsvarende.
  • Er der særlige udgifter denne måned, der skal sættes penge af til? Eksempelvis forventer jeg at skulle købe et par vandresko i marts måned.
  • Er der områder i de generelle regler, der skal justeres, fordi de er for stramme eller urealistiske, eller måske fordi de er overflødige?
  • Skal der gives gaver denne måned, til hvem, og hvad skal det koste?

Det her er en svær øvelse, for hvor nemt det end er at sidde på forhånd og skrive ned, vil det kræve selvdisciplin og fokus, når jeg først er i gang. Det kan være så nemt at lyve for sig selv; bilde sig selv ind at en ting altså virkelig ER nødvendig. Jeg ved, at jeg kan støtte mig op af min kæreste, som ikke bare er i stand til leve på en sten, men som også render rundt som et omvandrende 2 meter højt reality check – han får mig altid til at tænke mig om en ekstra gang. Derfor giver det mening at vende det med ham, hvis jeg er i tvivl om et bestemt køb.

Min erfaring siger mig, at i et projekt som fx dette, skal man give sig selv plads til også at fejle og være ny. Men på den anden side er jeg også nødt til at stille krav til mig selv og forvente en oprigtig indsats. Den balance har altid været svær for mig at finde, men jeg håber det lykkes denne gang. Det er også en af grundene til, at jeg kommer til at skrive om mit købestop-op, min oprydning i hjemmet og mit forsøg på mere fordybelse. Det er en forpligtelse, en måde at holde fokus på, men også et sted, hvor jeg kan skrive ærligt om udfordringerne, der kommer. Ærligt talt er jeg nervøs. Jeg er nervøs for at fejle og indse, at jeg er det mest udisciplinerede menneske i verden. Samtidig er jeg mere nervøs for at lade være. Hvis jeg fortsætter mine forbrugsvaner som nu, kommer jeg ikke til at få råd til at studere. Og det nye studie er min vej til et nyt liv og en anden fremtid, så det SKAL lykkes. Jeg ER nødt til at lave de her ændringer!

Nu vil jeg krybe tilbage under dynen og være synd for. God aften derude

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.