Hvorfor Købestop-Op?

I starten af mine tyvere var det sex og alkohol. Hvis jeg havde det svært, kunne jeg dulme det med én af disse, ofte i kombination. Det samme kan jeg sådan set sige med mad og forbrug.
Siden jeg oprettede instagramprofilen @budgetogbalance, har jeg forsøgt at sætte netop mine forbrugsvaner under lup, men det har vist sig at være en sværere opgave end bare at lade være med at svinge dankortet.

Der ligger nogle mekanismer bag mit forbrug, som ikke er synlige med det blotte øje. Det er nogle følelser, som bevæger sig i det skjulte, i periferien af min bevidsthed, og før jeg nærmest når at få øje på dem, får jeg dem til at forsvinde ved at handle på mine impulser.
Mit primære mål med et Købestop-Op er dette: Jeg vil gerne forstå naturen af de følelser, jeg prøver at dulme eller undgå. FOMO (fear of missing out) og selvmedlidenhed er nogle af de åbenlyse reaktioner jeg har, men hvad er det, der ligger bag dem? Hvorfor er det så svært at udsætte mine behov? Hvad er det for en tanke, grundfølelse eller selvopfattelse, der er så uudholdelig at mærke, at jeg for enhver pris vil dulme den?

Beslutningen om at gennemføre et Købestop-Op er long overdue. Det er ganske enkelt på tide. Jeg har brug for at ændre mit pengeflow; jeg har brug for at ændre mit mindset – og jeg har sgu brug for den opsparing!
Efterhånden er jeg nået til det punkt, hvor det ikke er nok med gode intentioner og visuelle planer, der er skrevet med en flot håndskrift. Hvis noget skal ændre sig, er jeg også nødt til at ændre mig. Man kan altså ikke både spare op og være mådeholden, hvis cafeture, garnudsalg og kjoler med flotte mønstre er en ’rettighed’.

Jeg er på en måde blevet ”insulinresistent” overfor mit eget forbrug. Det lidt som om, jeg aldrig helt bliver tilfreds. Mere vil have mere, og samtidig synes jeg, at tingene synes mere og mere meningsløse. Jeg vil gerne øge min følsomhed overfor de ting, der har sand værdi for mig. Men lige nu er det nærmest svært at genkende, fordi jeg hele tiden har behov og impulser overfor ting eller indskydelser, der ”nok vil gøre mit liv bedre”.

Som jeg skriver dette går det op for mig: Min rejse her er langt mere eksistentiel end økonomisk. En sund økonomi er afgørende (vil jeg hævde) for livskvaliteten, men det der giver livet mening er meget mere end det. Hvis jeg skal give plads til et liv med mere værdi og meningsfuldhed, er jeg vist også nødt til at give slip på de ting, der gør det modsatte. Ret simpelt. Ret svært 🙂
Men lad os nu se…. Det starter i hvert fald her

God dag