Ukategoriseret

Omstrukturering i budgettet

På min instagram-profil lavede jeg forleden et opslag om, at jeg er ved at omorganisere mit budget.
Min budgetmetode har hele tiden været en stor sammensmeltning af mange forskellige ideer, begreber og måder at gå til det på. Den røde tråd har været… at der ingen rød tråd har været.

Kampen om forbruget

Hele vejen igennem har mit budgetteri været noget inkonsekvent. Der har været gode og overskuelige måneder, og så har der været… de dårlige måneder 🙂 På trods mine mange reelle sejre og erkendelser, opdagede jeg, at jeg har haft en tendens til at “pynte” på mit budget. Slet ikke bevidst! Altså jeg har ikke løjet, men hvis jeg brugte for mange penge på forbrug en måned, så kunne jeg fx finde på lige overføre noget fra en Sinking Fund, og så så det pludselig mindre slemt ud. Det betyder også, at jeg ikke har eller har haft et retvisende overblik over mit egentlig forbrug. Jeg har endda gået så langt som at inddele mit forbrug i “godt forbrug” og “dårlig forbrug” – og skulle kun det dårlige forbrug så tælle som forbrug, eller..? Men når alt kommer til alt:

Alt forbrug er vel forbrug? Uanset om det kommer fra en nødopsparing, en øremærket opsparing, om man har fået en pengegave eller der blot er tale om daglige indkøb? Alle penge man bruger – ER – VEL – FORBRUG??

Det lyder måske som et retorisk spørgsmål, men indtil for ganske nylig, ville mit svar ikke have været ‘ja’. Svaret havde nok nærmere været: “Jamen det kommer jo an på…. Og hvis nu man havde pengene sparet op på forhånd…” etc. etc. etc.

 

Highlights

En del af denne budget-omstrukturering handler om at gør det så simpelt som muligt. Ganske enkelt.
– Jeg lægger en plan for månedens budget (herunder mit forbrug)
– ALT forbrug trackes som forbrug
– Er der brugt mere end det planlagte, så er det jo sandheden, jeg må forholde mig til.

Og så har jeg taget mit excel-årsbudget i brug igen. Det er det regneark, som @moneyflows har lavet. Jeg er fan af det! Hun har struktureret sin økonomi/sine konti lidt anderledes end mig, så jeg har lige justeret det lidt, men det er bestemt anbefalelsesværdigt til alle, der vil have det store overblik på årsplan.

Forbrug er forbrug

Ja, altså denne har jeg allerede været inde på. Fra nu af kommer jeg til at tracke hver en krone kompromisløst. Jeg forsøger at gøre op med at inddele forbrug i forskellige kategorier, som om det gør det mere eller mindre legitimt så at bruge pengene. Alt forbrug er forbrug, uanset hvor pengene kommer fra.
Det er en udfordring for mig af flere grunde.
For det første vil tallene for mit forbrug stige markant. Alene det at jeg begynder at tælle alt med, fx også fysioterapi og terapi, vil jo nærmest få det til at blive fordoblet på papiret. De facto har intet ændret sig. Det kommer bare til at se ud som om, jeg bruger langt flere penge.
For det andet tvinger det mig til at se mit reelle forbrug direkte i øjnene. Det er også en fordel og på sigt nok også en styrke. Men lige nu og her føles det som en lussing at skulle indse og stå ved, at mit forbrug stadig er alt for højt.

Jeg kører ikke med et zero based budget

Fra det øjeblik jeg fandt en online netværk, der talte om budget og privatøkonomi, faldt jeg over det, der hedder zero based budgeting. Ret enkelt handler det om, at når man planlægger et månedsbudget ud fra månedens indtægt, så skal hver en krone fordeles (på udgifter, opsparing, gæld, forbrug mm.) til der til sidst er 0 kroner tilbage. Altså hver en krone skal have et sted at gå hen.

Jeg elsker ideen, men jeg kan simpelt hen ikke få det til at fungere. Nogle måneder er bare meget dyrere end det, jeg lige får i løn den måned. Og det kan man jo imødekomme ved at have sparet op til de ekstra udgifter på forhånd, men når det så kommer til at få det ned på papir og få tallene til at gå op, så ramler det for mig. Jeg kan simpelt hen ikke få det til at spille helt praktisk. Det ender med at forvirre mig mere end at gavne mig.
Og selvom jeg i månedsvis ikke har kørt med et zero based budget, har jeg ubevidst forsøgt at få det hele til at gå op på kronen og øren. Det holder jeg op med nu.
I stedet kører jeg med et årsbudget (excel-skema), der giver mig et meget bedre overblik. Nogle måneder er månedens flow, at jeg har 2000 kr i overskud. Andre måneder er der 2000 kr i underskud. Men hvis bare der samlet set er dækning, så kan budgettet sagtens tåle måneder med større udgifter. Et excelskema som dette viser meget hurtigt, om du på den lange bane ryger i minus eller i plus.

NB. Når en måned er ovre, så skriver jeg de reelle tal ind. Altså måske havde jeg planlagt at bruge 5000 kr i forbrug, men jeg brugte i virkeligheden 7000 kr. Så skriver jeg det ind, for så kan jeg nemmere følge med i, hvor jeg er nødt til at spare, hvis jeg på årsbasis ikke skal gå i minus.

Mine konti har fået sig en makeover

Ja, ahem… Denne her har virkelig taget mig lang tid at fatte: TAG IKKE PENGE FRA BUDGETKONTOEN!

Men derudover har jeg organiseret mine konti på følgende måde:
Løn kommer ind på nemkonto.
Herfra fordeles der penge til forbrugskonto, budgetkonto, opsparingskonto, andelsboliglån og bufferkonto. Lad mig forklare:
Til forbrugskontoen overføres der dét beløb, jeg har udregnet ved planlægning af månedens budget.
Til budgetkontoen overføres mit gennemsnitlige beløb til faste regninger. Her har jeg allerede 3000 kr stående, så de lidt dyrere måneder HAR dækning. Det er fx de måneder, hvor der trækkes til både a-kasse og fagforening (det sker for mit vedkommende kvartalsvis).
Til min opsparingskonto overføres der et minimumsbeløb for, hvad jeg månedligt vil sende til opsparing. Denne konto rører jeg slet ikke ved, medmindre der er tale om en nødssituation, der ikke ellers er dækning for.
Andelsboliglånet kører af sig selv med et fast månedligt afdrag.
Og så er der bufferkontoen. Her har jeg som minimum 5000 kr stående.
Hvis jeg har et overforbrug, henter jeg dem herfra. Hvis jeg står med et uforudset udgift, henter jeg dem herfra.
Men har jeg en måned trukket af de 5000 kr, så SKAL jeg fylde op på kontoen igen, til der igen står 5000. Det er min sikkerhed for, at der altid er penge at hente, hvis noget skulle ske.
Denne bufferkonto er OGSÅ kontoen for mine Sinking Funds (SF). Lad os sige, at jeg vil spare op til en fødselsdagsfest næste år. Der er 11 måneder til, og jeg skal bruge eksempelvis 4500 kr. Det svarer til ca 410 kr om måneden. Derfor kan jeg vælge at overføre 410 kr om måneden til min SF, men jeg registrerer altså ikke pengene, før vi når til min fødselsdag, og jeg reelt bruger dem. Beløbet til mine SF fremgår på mit månedsbudget (altså det jeg laver med pen og papir), men på årsbudgettet skriver jeg det ikke ind som en månedlig udgift. I stedet skriver jeg 4500 kr i kolonnen for september 2022.

Det føles allerede som om, det hele er langt mere overskueligt. I løbet af måneden behøver jeg ikke forholde mig til andet end at bruge så lidt som muligt (hvis det er målet), og så huske at registrere hvad jeg bruger.
I et kommende indlæg vil jeg skrive lidt om de pengerutiner jeg har i løbet af en måned for at få det hele til at hænge sammen.

Tak for at læse med så langt!
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du gør for at have et overblik i din privatøkonomi.
Kører du med en bestemt budgetmetode eller har du fundet helt din egen vej? Måske du har så meget økonomisk sans, at du ikke gør noget synderligt for at holde dig på sporet?


Fortæl fortæl 🙂 Jeg skal love nok at svare dig

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *