Ukategoriseret

Lev nu, Signe

I går skrev jeg et opslag på min instagramprofil, Stiletogbudget, som giver mig anledningen til at uddybe lidt mere herinde.
De sidste dage har nemlig været ret skelsættende for mig. Dette har været lang tid undervejs, og jeg er ikke mål, men der sker helt klart nogle ting på det personlige plan for tiden.

Meget ofte falder jeg i den fælde, at jeg bekymrer mig om ting i fremtiden. Især om ting uden for min kontrol. For at imødekomme den angst og stress, som bekymringerne vækker, planlægger jeg. Med skemaer og checklister planlægger jeg, hvordan jeg mit liv skal se ud.
Men det er gået op for mig, at jo mere jeg planlægger, desto mindre er jeg til stede nu.
Livet er ikke det, jeg planlægger der skal ske.
Livet er det jeg gør. Nu.

Der er så mange ting, jeg gerne vil have mere af, men jeg holder mig konstant tilbage på grund af tanker og forestillinger.  Det kan godt være svært at gengive, for når det kommer på skrift, kan jeg godt selv se, at det er lidt tåbeligt. Men sådan opleves det bare ikke indeni. For eksempel kan jeg tænke følgende:

“Jeg vil gerne bade i havet, men det kan jeg først gøre, når jeg er slank.”
“Jeg vil gerne på den vandretur i Norge, men det kan jeg først få råd til, når jeg ikke har gæld.”
“Jeg vil gerne lære at sy, men det kan jeg først sætte mig ned at gøre, når hele mit hjem er ryddet op og rent.”
“Jeg vil gerne male væggene i min stue, men det kan jeg først gøre, når tanken om at fejle ikke længere gør mig angst.”

Der er så mange forhindrende tanker, der føles som sandhed, indtil jeg for nylig begyndte at spørge mig selv:
Hvad nu hvis jeg bare gør det jeg har lyst til alligevel?

Dagen i mandags var afgørende for mig.
Jeg stod op sent (kl 8), endte med at trave rundt udendørs i solen i to timer, for jeg måtte bare ud. Så satte jeg mig i læ med købekaffe og skrev dagbog en time. Hvorefter jeg kørte til Kalvebod Brygge, hoppede i vandet kun iført trusser og snakkede med mennesker jeg ikke kendte. Så planlagde jeg køb af persienner og researchede, hvordan man monterer dem og måler op. En lillebitte ting som jeg sædvanligvis aldrig kunne finde på at give mig i kast med selv, fordi tanken om ikke at kunne finde ud af det giver mig så meget hjertebanken.

Livet er det jeg gør. Og jeg vil have mere af de ting. Af samvær med mennesker; både dem jeg kender og ikke kender. Jeg vil have mere natur, mere kropslighed, mere følelse af at have jordforbindelse og kunne mærke mig selv, flere oplevelser og mere nærvær. Det er den slags ting jeg skal fremme i mit liv. Bekymringerne kommer aldrig til at forsvinde. Og jeg vil måske altid have behov for at planlægge mig ud af angst. Men hvis jeg bare med jævne mellemrum kan vende tilbage til nuet, så er jeg nået langt.

Det er en rigtig dejlig tanke.

 

Legal stuff: Grafikken til blogindlægget er lavet med LogoMakr.com

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *