Personligt,  Privatøkonomi

Min historie

Hvorfor ender man i så stor forbrugsgæld, når man kun er i slutningen af tyverne? Hvad er konsekevenser rent mentalt ved at have så ustabil en økonomi? Og hvordan kom jeg ud af det? Dette er historien, der ligger forud for bloggens tilblivelse.

Velkommen til og tak for at læse med.
Lige nu sidder jeg i min stue i mit hjem og drikker kaffe og spiser en nybagt bolle. Det er morgener som disse, jeg værdsætter aller højest. Dog er jeg i skrivende stund exceptionelt glad, fordi jeg i går købte en symaskine og bare ikke kan vente på, at den kommer. At jeg har mulighed for en større udskrivning som fx at købe en symaskine, gør mig vildt taknemmelig.
For nogle år siden kunne jeg måske have fundet på det samme – at købe en dyr ting til mig selv -, men forskellen ville bare være, at jeg ville låne til den.

For ikke lang tid siden så mit økonomiske liv noget anderledes ud. I 2017 lige efter nytår besluttede jeg mig for at kontakte en gældsrådgiver, fordi jeg ikke længere kunne overskue min situation.

Jeg skyldte over 350.000 kr i kviklån og forbrugslån i banken. Jeg havde ALLE tilgængelige lån, og du kan være sikker på, at jeg vidste, hvornår nye lånetilbud så dagens lys.
Utroligt nok holdt jeg mig ude af RKI det meste af tiden. Men jeg formåede da at blive opsagt fra mit lejemål to gange på grund af manglende betaling – hvilket jeg ikke engang selv havde opdaget, for opsigelsen kom med posten. Min stress var højere end et bjerg, og den tyngede med samme vægt. Kontakten til gældsrådgiveren blev startskuddet til en ny begyndelse. Men lad mig først fortælle, hvordan det hele startede.

Min første gæld
Jeg tog mit første lån, da et brud med min kæreste i 2011 efterlod mig med en gæld på 30.000 kr for nogle flytteomkostninger samt en computer, jeg troede, han havde foræret mig. Til mit held kunne jeg kappe båndene til ham ved at låne pengene i banken, så jeg ikke skulle have den forpligtelse overfor ham længere.
I samme periode havde jeg netop været i behandling for svær depression og angst og sågar haft nogle grænsepsykotiske episoder, der havde rystet hele min verden. Mest fordi jeg – og andre – nu kunne stille spørgsmålstegn ved, om jeg nu også havde forstanden i orden. Bruddet med min kæreste og hele den psykiske nedtur op til, havde efterladt mig rystet i min grundvold, og jeg havde hverken hjem, beskæftigelse, en kæreste eller lyst til livet.

Det lån i banken blev begyndelsen til forhøjning af lånet x flere over de næste år. Som studerende opstod der ind i mellem uforudsete udgifter som hverken SU eller SU-lån kunne dække. Et spirende overforbrug var blevet dagligdag, og der blev stadig kortere og kortere afstand mellem impuls og køb.

Lavpunkt
Hvor mange af mine jævnaldrende virkede selvdisciplinerede og fornuftige, tænkte jeg kun et par dage frem ad gangen. På et helt personligt plan var det ikke en god tid, selvom jeg i øvrigt elskede og fordybede mig i mit studie. I denne tid befandt jeg mig i spiseforstyrrelsens hamsterhjul og kunne ikke komme ud af det. Jeg tog på, tabte mig, tog på igen, tabte mig igen, brugte oceaner af penge på mad og takeaway og kastede mig konstant ud i nye slankeprojekter. Indtil de igen blev for restriktive og umulige.

I perioden drak jeg desuden for meget, havde for mange usunde seksuelle relationer og eksperimenterede med rusmidler. Alt dette kulminerede med en aften hos nogle bekendte og deres venner, hvor jeg ude på badeværelset stjal nogle smykker. Da jeg næste morgen indså det, ringede jeg til ejermanden og bekendte skamfuldt mine synder. Det blev ikke taget så pænt og så måske alligevel, for jeg blev ikke anmeldt. Men jeg indså, at jeg befandt mig på en glidebane, hvor jeg dårligt kunne kende mig selv. Jeg kunne i hvert fald ikke mærke mig selv.

Kviklånenes år
Skæbnen ville, at jeg kort tid efter flyttede til København sammen med en ny kæreste. I den tid var min økonomiske situation nogenlunde stabil. Dårlig, men jeg mindes ikke at optage så meget ny gæld i det år, han og jeg var sammen.
Men da forholdet endte, hvilket var godt!, satte det alligevel gang i ny periode med selvdestruktion.

Omstændighederne ville også, at jeg var nødt til at flytte (flere gange), hvilket hver gang betød, at jeg øgede min samlede gæld. Jeg blev færdiguddannet, og med en fast indtægt var jeg pludselig berettiget til rigtig mange af de hurtige lån.
Og det benyttede jeg mig af. Det er svært at sige, hvad pengene egentlig blev brugt på.
En del af de nye lån blev brugt på at dække renter på eksisterende lån, men en masse gik til forbrug. Men forbrug af hvad?? Jeg har aldrig købt tasker og dyre rejser, nej, mit forbrug forsvandt ligesom bare ned i et hul. Lige lidt penge her, en lidt større udskrivning der. Det skræmmer mig, at jeg stadig ikke kan redegøre for, hvad pengene blev brugt på.

Årene mellem 2015 og 2017 blev kviklånenes år. Jeg øgede min gæld i uhyrlig grad, og jeg skulle hele tiden forholde mig til kreditorer, opkald og breve med rykkere. Jeg var så stresset, og jeg afdragede over 50% af min indtægt om måneden for at få de dyre rentelån til at løbe rundt, så jeg ikke kom bagud. På dette tidspunkt var jeg ved at drukne i skam. Selvom jeg fungerede fint i mit arbejdsliv, var det i mit privatliv som om, det hele kunne falde sammen over hovedet på mig til enhver tid.
På mange måder var det som at have et dobbeltliv. Ét på arbejde og blandt venner og familie, hvor jeg virkede glad og imødekommende; ét for mig selv hvor jeg næsten ikke kunne holde ud at være til.

Afvikling
Som sagt tog jeg kontakt til et gældsrådgivningsfirma i 2017. Det var firmaet DinGæld, og fra det øjeblik jeg fik kontakt til min rådgiver, faldt mine skuldre lidt ned dag for dag. Hun var sød og u-dømmende, konkret og realistisk. Fra den dag overtog hun al kontakt med mine kreditorer, hvilket var en kæmpe lettelse. Hun lagde budget, udregnede det mulige månedlige afdrag til gæld og gik i gang med at forhandle med kreditorer om rentestop og nedskrivning af gæld.

Tilfældet ville, at min far på 58 blev syg det forår. Han blev syg med kræft og døde 4 måneder senere. Det var så massivt et tab, og på samme tid så uvirkeligt. Og midt i det hele fik jeg pludselig udbetalt penge fra en en livsforsikring og kort tid efter arvede jeg halvdelen af hans lejlighed. Med penge mellem hænderne havde min gældsrådgiver noget at forhandle med. Samtidig endte forhandlinger med banken med, at jeg kunne købe min bror ud af lejligheden og dække de sidste eksisterende forbrugslån med de midler, banklånet frigav. Og således stod jeg i midten af 2018 med en rigtig bolig, der var min og ingen forbrugslån.

Min far døde, fordi han blev syg med kræft. Det er på nogle måder umuligt at acceptere, at en man elsker dør. Men endnu mere umuligt er det at erkende, at det er på grund af min fars død, at jeg reddede min økonomi. Nej, han reddede min økonomi. Det er umuligt, fordi hvis jeg havde fået valget mellem at have min far eller have en god økonomi, ville jeg jo vælge ham. Det er umuligt, fordi det har en mærkelig klang, at min tilværelse er blevet så meget bedre (på den front) på grund af nogle penge, der kom ud af hans død.

…Men den tanke er jeg nødt til at slippe. Med min fars død kom der nogle nye kort på hånden, og jeg valgte at spille dem ud til min fordel. Og jeg er stolt over, at jeg traf de valg. De gode valg. Men jeg er meget ydmyg over og bevidst om, hvad der gjorde de valg mulige.

Nu
I sommeren og efteråret 2018 døde også min mor og min stedmor. Og i den efterfølgende personlige krise med sygemelding og en lang vej tilbage til arbejdsmarkedet, havde jeg det fandeme dårligt.
På papiret har det økonomisk set ikke kostet så meget. I starten af 2020 – lige ved oprettelsen af profilen @stiletogbudget, havde jeg en kassekredit på 20.000 (som vel at mærke var trukket til maks) og et brændende ønske om, at lære at få styr på økonomien. Det er virkelig en lang vej, for der er så mange års vaner, jeg skal aflære for at kunne tillære nye. Der er mekanismer i min psyke, jeg må være bevidst om og omsorgsfuld overfor, blandt andet skal jeg ikke blive for restriktiv eller ambitiøs, for så bliver det for meget, og jeg går i den modsatte grøft.

Jeg er hver dag dybt taknemmelig for at være, hvor jeg er. For at have min forstand, for at have viljen til at kæmpe mod et bedre liv, for at turde se mig selv i øjnene og arbejde på de ting, jeg er skamfuld over.

Jeg er taknemmelig for med andres hjælp at have arbejdet mig hen til en hverdag, hvor tingene faktisk løber rundt. For at have modet til at drømme og endda gå med konkrete tanker om en dag at starte en lille virksomhed ved siden af.

Budget og Balance er en digital dagbog, hvor jeg dokumenterer min rejse mod mere velstand, men det er også en måde at få øje på mine løbende sejre. Også dem der ikke øjensynligt tipper den økonomiske vægtskål. For selvom jeg kunne have brugt de 1700 kr på noget mere ambitiøst som at betale gæld, så er jeg lykkelig for, at jeg nu skal have min egen symaskine. For hvilket min mor i øvrigt ville blive vildt stolt.
Den slags ting vil jeg nemlig også gerne minde mig selv om. At nogle gange er værdien ikke kun den, der øger min net worth. Men det er også den, der i al beskedenhed gør mig glad. Og nåja, så ved alle jo, at man bliver et bedre menneske af at have en symaskine, ikke? 🙂

Rigtig god frostklar dag til dig, der læser med.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *